Tanker om værket C.I.N.A.M.

Hej Stine.

Følgende er nogle forskellige tanker omkring værket C.I.N.A.M.:

Én af vores mere diskuterede punkter omkring værket til SKAT, har bevæget sig omkring ideen om hvem der egentligt er modtageren af vores værk.
At værket kun skulle præsenteres internt, endda måske så internt at det udelukkende ville nå op forbi den øverste ledelse, har hele tiden været én af de mest problematiske aspekter i vores arbejde med projektet.

I produktionen af et kunstværk (og måske især i et kunstværk skabt i vores konstellation) medregnes momentet hvor værket møder sin beskuer.
Vores tanker omkring hvordan værket om ikke andet senere, præsenteret som et værk af os uden speciel tilknytning til SKAT, vil møde et bredt publikum er måske lidt uforløsende.
I vores værker har vi altid indarbejdet et umiddelbart møde med omverdenen og den kontekst værket er produceret i. Og da konteksten for dette værk er en kommunikation mellem SKAT og ”borgeren” (og måske en mangel på samme), så virke det jo nok lidt mystisk og lidt misvisende at producere (for skatte-borgernes penge) et værk der præsenteres udelukkende internt.

Ideen om et videoværk er helt sikkert interessant og aldeles ikke at forkaste, men som jeg tænker det er det mere og mere manuskriptets indhold der er det egentligt interessante indhold, i forhold til undersøgelsen af borgernes oplevelse af retssikkerhed; selve video-værket opfylder her kun rollen som den fysiske form, der viser at dette er et kunstværk og ikke bare en mængde informationer.
Er den video der udelukkende for at leve op til at vi som kunstnere selvfølgelig også skaber noget der er visuelt smukt/interessant/udfordrende?

Jeg mener bestemt der skal være et ”værk”.
Jeg mener bare at det værk jo lige netop skal gå ind og udfylde den rolle som alt den indsamlede information ikke formår.
Værket skal være en umiddelbar kommunikation SKAT og ”borgeren” imellem. (Dertil skal måske tilføjes en trekants form: SKAT – kunstnerne - borgerne imellem.)
Det interessante, og da også det oplagte i hele projektet om at inddrage samtidskunsten, er da at en eller anden form for ny kontakt imellem instansen og samfunds-borgeren kan opstå, med kunstnerne som medie; kunstnerne som et nyt kommunikationsled, udenforstående og dermed med muligheden for at komme med en ny form for udsagn, der bevæger sig udover embedsmæssige restriktioner.

To cut to the chase…

Jeg kan godt lide ideen om at vores umiddelbare udsagn: Consciousness Is Not A Monolith, indeholder essensen af vores polemik omkring hele borger/samfund-relationen og vil kunne fungere som værk i sig selv.
Jeg er også helt med på den idé om neonskiltet. (se nedenfor: Om titlen C.I.N.A.M. fra Søren + samme fra Stine.)
Hér kan vi netop arbejde med en kommunikation der er uddybende og undersøgende indadtil men via et udsagn udadtil.

Jeg forestiller mig følgende:
På SKAT’s facade installeres værket: Consciousness Is Not A Monolith; en kridhvid neon-tekst stavet i blokbogstaver og lysende udover havnefronten.
Inde i SKAT, i hovedkontoret, ude i de mindre filialer, foreligger en mindre bogudgivelse der indeholder en tekst genereret ud fra vores blog i samme form som manuskriptet til videoværket ville blive forfattet.
Bogudgivelsen er selvfølgelig sort og ligner i sit højkant format præcis en sort monolit (samt Skatteministeriets arkitektur).
På bogudgivelsens forside florere den hvide tekst: Consciousness Is Not A Monolith.
Her er tale om et godt gammeldags setup – payoff forhold.
Borgeren (+ SKAT’s medarbejdere) mødes af dette kryptiske og dog meget direkte billeddannende udsagn på bygningens facade og møder inde hos SKAT en uddybende kommunikation.
Der er her mulighed for et ægte møde SKAT og ”borgeren” imellem. (En ice-breaker til igen at komme ”in touch” med hinanden.)

Jeg ser egentligt ikke at så meget har ændret sig, andet end at vi rent faktisk ender med at levere en lidt mere fair udveksling.
Det bliver det skrevne manuskript til bogudgivelsen, der indeholder den egentlige undersøgelse og det skulpturelle værk der indleder til en videre diskussion af denne undersøgelse.

Let’s go for it!

Tror du SKAT vil have sådan et konceptuelt skulpturelt værk hængende?