C.I.N.A.M.-Titlen

Jeg vil kommentere og forklare vores valg af titel, da jeg mener at titlen indeholder en nøgle til forståelse af vores projekt.

C.I.N.A.M. står for Consciousness Is Not A Monolith. Titlen er fundet i en tekst skrevet af filosoffen Dan Zahavi "Self and Other: The limits of narrative understanding", som er blevet udgivet i D.D. Hutto: "Narrative and Understanding Persons." Royal Institute of Philosophy Supplement 60. Cambridge: Cambridge University Press, 2007, 179-201.

Titlen henviser til nutidig subjektivitets teori, der kort sagt introducerer subjektet (selvet) som en neurologisk illusion i mennesket. Subjektet er en flydende instans, der er i konstant bevægelse og udvikling. Derfor ikke en monolit. (Venligst se "Lidt noter fra subjektivitets center læsningen....to tekster..." for yderligere forklaring af ordet monolit.)

Denne teori om subjektet, mener Søren Thilo Funder og jeg er et yderst interessant og essentielt perspektiv, som vi vil bearbejde og inddrage i vores projekt til SKAT.
Hvordan vil et sådant syn på mennesket kunne få indflydelse på en statistisk undersøgelse af borgerens oplevelse af retssikkerhed?

Nu lidt hoved spin: Jeg mener titlen: Consciousness Is Not A Monolith er så interessant i sig selv, at den ville kunne bære at være værk i sig selv.
Forestil dig sætningen skrevet i neonlys lyse et mørk skattekontor op i natten. Eller sætningen sat op som en interaktiv murstens skulptur foran SKAT eller måske endda sætningen bygget op af penge (som nok ikke skulle være interaktiv)!

Men hvor kommer dette syn på subjektet som en ikke-monolit ind i billedet i forhold til Retssikkerhed? - Efter en gennemkig af de hidtil anvendte reklamekampagner som SKAT har anvendt, har jeg fået en stigende bekymring for en stereotypificering af både borgeren og SKAT.
Jeg er generelt bekymret for en repræsentations problematik, som jeg mener samfundet lider af. Vi ser os tvunget til at kunne kategorisere andre mennesker i bestemte forståelsesrammer, som ikke altid resulterer i positive og åbne reklamefremstød, men oftest ender med begrænsende og negative udsagn. Bevidstheden om brug af negative ord er oftere lettere at spore og forstå end brugen af billeder, hvor man måske kan komme til at sige noget man aldrig ville have sagt med ord.
Jeg vil slutte her med hensyn til brugen af billeder versus brugen af sprog og tage den op i et senere indlæg.