Hej Søren og Stine
Så fik jeg endelig læst jeres tanker her på bloggen. Her er lidt tanker frit fra leveren, brug det som inspiration, det er ikke diktater fra bestilleren af værket til udføreren ;-)
Jeg vil ikke forsøge at komme med kommentarer til alt hvad der er skrevet, men blot opsamle nogle af de ting I skriver, som tænder mig i forhold til at bruge kunsten til at blive klogere på oplevet retssikkerhed og hvordan man kan undersøge det.
Først og fremmest, så vil jeg fremhæve noget som Stine sagde i interviewet med Anette, som jeg har set på video efterfølgende: Nemlig at det som hun laver, er at skabe samtaler og dialog. Det synes jeg ret godt matcher min egen forståelse af, hvordan kunsten kan bidrage til i vores projekt. Hvis jeg tænker på den dialog som er udsprunget fra mit eget møde med kunst her i det sidste års tid, så er der mindst tre forskellige former:
- Parfumes havneeksperiment var dialogen med kunstnerne selv som sad nede ved havnekanten og nogle af de andre ”publikummer” der også var der på det tidspunkt. Det var altså en anledning til at udforske et tema med nogle fremmede mennesker som jeg uden kunstværket aldrig ville have snakket med.
- Jeg slår en gang i mellem et smut omkring en udstilling på vej hjem fra arbejde. Her er dialogen med mig selv, hvor jeg i mødet med værket får nogle nye perspektiver på verden, mig selv og dem omkring mig.
- Når jeg er på udstilling med andre som jeg kender, så bliver den dialog som jeg har med mig selv i mødet med værket yderligere befrugtet af den dialog, som jeg så kan have om værkerne med dem, som jeg er på udstilling med.
Alle tre former for trigger til dialog synes jeg giver mig noget og gør mig klogere på verden og alle tre former tror jeg kan fungere i en udforskning af, hvad det er som jeg som person forbinder med retssikkerhed og oplevet retssikkerhed.
I forlængelse af dette så synes jeg at Søren har en rigtig god pointe når han i indlægget ”findes der en oplevelse af ikke at opleve” skriver, at SKAT ved at bruge et spørgeskema måske spørger til en oplevelse af SKATs funktion bruger det samme samme sprog, som Søren ikke kan finde komplet fodfæste i – altså det sprog som SKAT ellers bruger i den kontakt som de nu engang har haft direkte eller indirekte med Søren. Igen kalder dette på brugen af alternative metoder til at gå i dialog med borgerne omkring deres oplevelser af retssikkerhed. Så altså – rigtig mange gode potentialer for kunsten dér.
Det som jeg måske som sociolog vil stille spørgsmålstegn ved er, om I måske bruger for meget krudt på teoretiske diskussioner omkring selvet som monolit vs. flydende og konstrueret. Det er jo en klassisk sociologisk problemstilling som jeg har brugt rigtig meget tid på at forholde mig til på mit studie. Inden for sociologien er det sociale som essentialisme, dvs. en monolit i hvert fald totalt old-scool og der er stort set ingen der tror på det mere. Svaret blev konstruktivismen som stadig lever i bedste velgående, det er den som jeg fornemmer, at I er ret inspireret af I C.I.N.A.M titlen. Det standpunkt jeg tror på i hele denne diskussion er det, at det godt kan være at verden er konstrueret, men at jeg i min dagligdag erfarer verden som noget der findes ”for real”. Jeg bekymrer mig simpelthen ikke om, hvorvidt min kaffekop er konstrueret eller ej, jeg bruger den til at drikke kaffe af, for det er det som er relevant for mig.
Denne form for mellemvej mellem det essentielle og det konstruktivistiske tror jeg er godt at holde jer for øje, når I planlægger det videre forløb. Jeg synes at C.I.N.A.M titlen er en god reminder for SKAT i forhold til hvad det er man kan og ikke kan måle vedr. oplevelser. Men spørgsmålet er, om titlen i sig selv er et godt dialogværktøj i forhold til borgerne?? Hvis jeg så et skilt hvor der stod ”consciousness is not a monolith” på SKATs bygning, så tror jeg ikke at det ville få mig til at tænke over oplevet retssikkerhed – fordi at det ikke i sig selv er relevant for mig at have et så refleksivt forhold til hvad SKAT er for en størrelse. SKAT findes for mig og ligeså gør mine oplevelser med SKAT – hvor begrænsede de så end måtte være. Jeg tror derfor at der skal mere til end blot titlen for at værket får mig til at reflektere over SKAT og oplevet retssikkerhed.
Nå, det blev noget af en smøre, håber at noget af det kan bruges :-)
/Jakob
Ingen kommentarer:
Send en kommentar